
Salgselev
Morgenavisen Jyllands-Posten søger salgselever til et velstruktureret uddannelsesforløb i både Århus og København.Vores elevuddannelse løber over to år og byder på varierende opgaver inden for salgsteknik, kundebesøg, markedsføring og kommunikation. Du får din egen uddannelsesplan og følges med Jyllands-Postens øvrige elever. Du er nybagt HHX’er eller HG2´erSom person er du udadvendt, initiativrig og ikke mindst moden til løbende udfordringer. Du har både let til smil og let ved at omgås og samarbejde med andre mennesker. Frem for alt har du lysten til salg og kundekontakt. Erfaring inden for servicebranchen er naturligvis en fordel, men ikke et krav. |
Få en karriere hos Morgenavisen Jyllands-PostenMulighederne hos os er mange, og det er kun dine egne ambitioner og evner, der bestemmer, hvor langt du kan nå. Et af målene med elevuddannelsen er blandt andet at klæde vores elever på til et videre trainee-forløb efter endt læretid.
|
Sådan søger du:
Hvis du er interesseret i en elevplads og en karriere hos Jyllands-Posten, så spids pennen og send en ansøgning vedlagt CV til:
Morgenavisen
Jyllands-Posten,
Grøndalsvej 3,
8260 Viby J
Att.: Salgschef Ivan Christiansen
Eller mail den til ivan.christiansen@jp.dk
Hvis du vil vide mere…
- om Jyllands-Postens elevuddannelse, er du velkommen til at kontakte Ivan Christiansen på tlf. 87 38 35 40.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt – ansøgningerne behandles løbende, idet vores forløb er spredt over hele året.
Vi ser frem til at høre fra dig!